Rumænien vil have mand udleveret
AALBORG: En rumænsk statsborger bosat i Himmerland blev mandag i byretten i Aalborg varetægtsfængslet i 14 dage, da mandens hjemland vil have ham udleveret til afsoning af en dom på fire års fængsel.
Manden er i Rumænien blandt andet dømt for bedrageri, men nægtede under fremstillingen i grundlovsforhør at have gjort noget forkert i sit hjemland.
Manden har boet og arbejdet i Danmark sinde 2010 og blev dømt i Rumænien uden at være til stede, oplyser anklager Søren Beckermann.
Under den 14 dage lange varetægtsfængsling skal der tages stilling til, om manden skal udleveres.