AcasăStiriScandalul ia amploare. Din ce in ce mai multi romani de la...

Scandalul ia amploare. Din ce in ce mai multi romani de la fabrica Prime Ocean fac declaratii

Ghici, ghicitoarea mea ? Oare cine o fi liderul roman care si-a tratat compatriotii ca pe scalvii personali?


Mihai Daniel Dumitrov var på jagt efter et bedre liv, men måtte betale tusindvis af kroner til leder på Prime Ocean 

Rumæner på jagt efter et bedre liv måtte betale tusindvis af kroner til leder på Prime Ocean

Det var jagten på et bedre liv til ham og hans familie, der drev 31-årige Mihai Daniel Dumitrov til Danmark.

– Min kusine fortalte mig, at livet i Danmark var godt, og at mentaliteten passede godt til rumænere, fortæller Mihai Dumitrov, som til at starte med opholdt sig i København.

Hans kone og parrets to børn var hjemme i Rumænien.

En rumænsk ven arbejdede i forvejen hos Prime Ocean, og fortalte, at Skagen-virksomheden søgte arbejdskraft. Derfor tog Mihai Dumitrov kontakt.

– Jeg fik at vide, at de kunne tilbyde arbejde til både min kone og mig, så det var fint.

Mihai Dumitrov hoppede på et tog ved 17-tiden i København – og omkring midnatstid var han i Skagen.

– Jeg skulle starte med at arbejde klokken tre samme nat. Så det var lidt hårdt, smiler han.

Accepterede betaling

Mihai Dumitrov fik sig dog noget af en overraskelse, da han blev kontaktet af virksomhedens rumænske arbejdsformand.

– Han sagde til mig: Du skal betale 4000 kroner. Det er min kommission.

Mihai Dumitrov var chokeret over, at han ligefrem skulle betale penge for at starte med at arbejde. Men da han havde udsigt til en månedsløn på 15.000 kroner, så valgte han at acceptere uden videre. Lønnen for et tilsvarende job i Rumænien er nemlig cirka 2500 kroner.

Mihai Dumitrov fik at vide, at hans kone – som kort efter rejste fra Rumænien til Skagen for at arbejde – ligeledes skulle betale 4000 kroner i kommission.

Den første løn

Mihai Dumitrov og hans kone knoklede i den første tid på Prime Ocean, og da den første løn skulle udbetales, havde Mihai Dumitrov tjent 18.000 kroner – mens hans kone havde tjent 10.000.

– Jeg var simpelthen så glad. Jeg kunne næsten ikke tro det. Jeg tænkte, Danmark er mit land nu, fortæller Mihai.

Parret besluttede at få deres børn – en dreng på 8 år og en pige på 10 år – til Danmark. De var nemlig i starten blevet hos farmoderen i Rumænien.

En uønsket integration

Da Mihai Dumitrov havde fået samlet sin familie i Skagen, ville han sende dem i skole, så de kunne lære dansk.

– Jeg fortalte formanden, at jeg ville have dem i skole. Men han sagde, at jeg skulle vente et år.

Mihai Dumitrov kunne ikke umiddelbart få nogen forklaring på, hvorfor han skulle vente. Og han havde ikke lyst til at spilde et år af børnenes skolegang.

I modsætning til de fleste rumænere så kan Mihai Dumitrov faktisk tale en smule engelsk – og han besluttede derfor at tage kontakt til Borgerservice.

– Jeg ville være borger i Danmark, fortæller han.

Upopulært

På Prime Ocean var det dog på ingen måde populært, at Mihai Dumitrov forsøgte at integrere sig selv og sin familie i det danske samfund.

– Jeg fik med det samme færre timer på fabrikken, fortæller Mihai Dumitrov, der oplevede, at han ikke længere var populær hos Prime Ocean.

– Jeg taler engelsk, jeg er intelligent, og så har jeg en kusine, der kender til reglerne på det danske arbejdsmarked.

I den efterfølgende tid var han nede på omkring 1.500 kroner i løn for en 14 dages-periode.

Mihai Dumitrov var utilfreds med den beskedne indtægt, som han skulle forsørge sin familie for. Han brokkede sig derfor til den rumænske formand.

– Han sagde til mig, at hvis jeg ville betale kommission, så kunne jeg få flere timer.

Stoppede på fabrik

Mihai Dumitrov ved, at flere af de andre på fabrikken betaler 500 kroner med jævne mellemrum – for at få nok timer på fabrikken.

– Men min kusine sagde, at jeg ikke skulle betale. For sådan nogle beløb betaler man ikke i Danmark.

Mihai Dumitrov stoppede på Prime Ocean 23. januar – tre dage efter at virksomheden fik Iværksætterprisen 2012. I dag arbejder han på en fabrik i Strandby – og her er han glad for både sine kolleger og sin arbejdsgiver.

– Nu er det i Danmark, jeg arbejder. Hos Prime Ocean var det som at være et helt andet sted, siger Mihai Dumitrov.

RELATED ARTICLES

LĂSAȚI UN MESAJ

Vă rugăm să introduceți comentariul dvs.!
Introduceți aici numele dvs.

Most Popular

Recent Comments

All for one, and one for all !!! pe O nouă biserică românească de zid în Danemarca
stalingrad pe Dansk kultur og skikke
Un smecher pe Am spulberat Danemarca!
Rotar Nicolae Viorel pe Se cauta capsunari in Danemarca
varu lu' guffy ala ... pe Un ministru danez a demisionat pe Facebook
Lacatusu Mihai pe Locuri de muncă în Danemarca
marius olariu pe Fermieri pentru Danemarca
redactia Danemarca.dk pe Hristos a’nviat !
Gabriel (aka RomGabe) pe Hristos a’nviat !
redactia Danemarca.dk pe Hristos a’nviat !
cucubau pe Hristos a’nviat !
romgabe pe Hristos a’nviat !
romgabe pe Hristos a’nviat !